Som en af de politiske protester mod Estrups godsejerstyre (konseilspræsidenten med det overvældende overskæg på fotoet) forekom der fra 1885 skattenægtelser i stor stil. Når Højre i provisorietiden endnu en gang vedtog finanslov uden om Folketingets flertal, nægtede mange skatteydere som modsvar at betale deres skat, også her på egnen i 1886. I Nygaarde var det tre, Hemstok to, Illerup to, Boes ti, Fiirgårde fem, Svejstrup 23, mens aviserne for bl.a. Alken og Vrolds vedkommende kun kendte til mere spredte skattenægtelser. Som reaktion blev de lokale sognefogeder beordret til at udpante værdier fra de skattenægtende – f.eks. heste – hvilket flere sognefogeder pure nægtede at gøre. Det kunne betyde fyring og fængsel for deres lydighedsnægtelse. De demokratiske kræfter holdt på den baggrund et “politisk Festmaaltid” i Riffelforeningen på Hotel Skandinavien i Skanderborg for at støtte de rebelske sognefogeder. De havde som offentligt ansatte fået forbud mod at være med i riffelforeningerne, som ikke bare var en fysisk, men også en politisk mobilisering, hvor man trænede skydning og åbent diskuterede muligheden for et folkeligt eller væbnet opgør mod regeringen.
En af de politisk aktive Alken-bønder, Christoffer Ernstsen fra Alken Vestergaard, døde netop i 1886 bare 57 år gammel. Hans enke, Ane Johanne Ernstsen, indrykkede et par dage efter omtalen af hans død yderligere en dødsannonce og inviterede til jordefæstelse fra hjemmet i Alken til Dover Kirke. To dage senere fulgte en opfordring fra by- og herredsfuldmægtig Johansen til at gøre eventuelle økonomiske krav mod boet gældende. Ane og Christoffer var barnløse, og Ane eneste arving ifølge testamentet. Avisen omtalte siden også jordefærden, det talrige følge samt talerne, fra bl.a. lærer Meldgaard og pastor Jensen. Christoffer med 34 år på gården bag sig havde udover at være ivrig Bjørnbak-tilhænger både siddet i sognerådet og været sognefoged en periode. Endelig fulgte Anes taksigelses-annonce til alle deltagende.
Året før var naboen, Katrine Christensdatter, død 70 år. Det var gårdejer Søren Jørgensens kone, og ikke nok med det – samme år døde deres ældste søn, Christen, 47 år. Et par måneder søgte Søren “En ældre Pige eller Enke” som husholderske. “Uden gode Anbefalinger for Troskab og Dygtighed i lignende Stilling nytter det ikke at melde sig”. Så var det konstateret. Et halvt år efter søgte den næstældste søn, Jørgen Sørensen, en gård til forpagtning.
Den unge Anders Nielsen, der havde overtaget Svejstrup Østergaard, var nu 26 år og blev i 1885 valgt til formand for Skanderborg Landboforening i kampvalg mod en Højremand fra det store landbrug. Den tidligere formand havde nedlagt sit hverv, fordi en masse fremmødte ved dyrskuet havde råbt “Ned med Ministeriet Estrup”, da han udbragte et leve for kongen og fædrelandet. Det ville han ikke stå model til, og hans afløser blev så Venstremanden fra Svejstrup. På det samme dyrskue fik smeden fra Alken, Jens Chr. Jensen, en andenpræmie på 6 kr. for en selvrensende svensk harve og en plov.
Med et bidrag på 25 kr. var Anders Nielsen med til at støtte det nyoprettede Det Demokratiske Fond for Skanderborg og Omegn, mens Alken-gårdejeren Johan Leth Espensen gav 100 kr., og Rasmus Pedersen fra Hemstok 300 kr. Det var store beløb – man skal gange med en faktor næsten 100 for at få nutidsværdi. Fonden samlede 800 medlemmer blandt dem på Skanderborg-egnen, der ønskede Estrup ned med nakken. I alt 10.000 kr. skulle “støtte enhver lovlig Bevægelse imod Ministeriet Estrup, Provisoriet og dettes Talsmænd”.
En af de lokale, der modsat så mange andre holdt med Estrup, var den konservative stationsforvalter Johannes Bandholz. Efter 13 år her blev han i 1886 forfremmet fra den lille Alken Station til stationen i Kolind og gik dermed fra at være stationsforvalter af 3. klasse til 2. klasse. På stationen, der nu havde fået telegraf installeret, havde de ansatte de seneste år både måttet håndtere sten på banelegemet og et afsporet tog – uden personskade. I stedet for Bandholz blev assistent Therkildsen fra Esbjerg ny stationsforvalter, mens en portør på prøve måtte forlade stationen. Det var H. B. Madsen, og det var ikke efter eget ønske, blev det oplyst. P. Hansen blev ny portør i Alken.
Godsejer J.B.S. Estrup var konseilspræsident (statsminister) fra 1875 til 1894. (Foto: Det kongelige Bibliotek)
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1850: Birkegårdens lavloftede stuehus er Alkens ældste bygning
39. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
