15. marts 1877 skrev Silkeborg Avis: “I Torsdags foregik en smuk lille Høitidelighed i Alken i Anledning af Medaillernes Uddeling. Krigerne samledes hos Gaardeier Ole Pedersen Sjelle, hvor de modtoges med stor Gjæstfrihed. Med Musik og Dannebroge marcherede Krigerne, ført af en Officeer, der havde deeltaget i Krigen 1864, over til Gaardeier Kristofffer Ernstsen, hvor de modtoges paa en festlig Maade af en talrig Forsamling. Lærer Meldgaard, Bjedstrup (fotoet), takkede, efter at en Sang var afsungen, paa Forsamlingens Vegne Krigerne, fordi de havde lidt og kjæmpet for at værne om gamle Danmark; “Seire vare vundne, nederlag havde vi ogsaa lidt; men altid var Dannebrog reddet af Striden uden Plet, thi tapre Mænd havde aldrig manglet til Værn om dens Ære”. Med Tak til Krigerne udbragtes et Leve for dem, ligesom der ogsaa udbragtes et leve for Konge og Fædreland. Kristoffer Ernstsen bød Krigerne hjertelig velkommen til festlig Samlag under hans Tag og haabede, at Dagen, der var en Æresdag for dem, maatte kunne gjemmes blandt de lyse Minder. Man søgte da den med passende Indskrifter smykkede Sal, hvor Dandsen begyndte med Liv og Lyst. Ved Bordet senere paa Aftenen holdtes længere Taler af Forskjellige i Dagens Anledning. Der taltes for Frederik den Syvendes Minde for Danmark, for Dannebrog, for Kvinden osv; de gamle kjendte Sange fra Krigene afløste Talerne, saa de gamle Dage oplevedes paany i Mindet for Krigerne. Den behagelige Stemning herskede, saa Mange udtalte, at de sjelden havde tilbragt saa deilig en Aften. Værten og Hustru havde med betydelige Offre gjort Alt for at glæde og give Dagen et festlig Præg. Et Par Smaatræk fra Aftenen bør ikke glemmes: Blandt Krigerne vare en Deel Huusmænd; men en enkelt Gaardmand, der selv var Kriger, betalte Udgifterne for alle Huusmænd, der deltoge i Festen, ligesom der til en syg Krigskammerat, der ikke kunde være med til Festen, indsamledes en betydelig Sum Penge, for at ogsaa han kunde glædes”.
28. november kunne aviserne meddele, hvordan den nu 19 år gamle skolebygning i Bjedstrup brændte. Silkeborg Avis skrev: “Bjedstrup Skole afbrændte igaar Eftermiddags. Ifølge Meddelelse til “Skdb. Av.” igaar ventedes Udbygningerne reddede. Nærmere Underretning imødeses.” Nogle dage senere kunne Aarhus Amtstidende skrive: “Ildløs. Den Ildsvaade, der i Tirsdags overgik Bjedstrup Skole, indskrænkede sig til selve Skolebygningen, der imidlertid fuldstændig nedbrændte, saa at kun de nøgne Mure staa tilbage. En Del af Indboet reddedes; men Læreren, Hr. Meldgaard, lider lige fuldt et meget stort Tab. Ilden opstod i et i den østre Del af Bygningen liggende Kvistværelse. Indboet var assureret i Winthers Brandforsikringsforening. (Skb. A.A.)”. Børnetallet i skolen, der blev genopført året efter, svingede de år mellem 85 og 110. Den yngste klasse gik i skole i tre dage á syv timer og en kort dag med tre timer, ældste klasse kun i tre dage a fire timer – deres arbejdskraft var påkrævet derhjemme. Enkelte så meget, at de var fritaget for skolegang en dag om ugen.
Vejen mellem Alken og Svejstrup var med sin stejle stigning nødt til at blive renoveret jævnligt – og det i en grad, at Dover-Venge Sogneråd i 1876 søgte Skanderborg Amtsråd om økonomisk hjælp til “regulering af Bakkerne paa Vejen Fra Svejstrup til Alken”. Vejinspektøren ville i første omgang godt hjælpe med en hensigtsmæssig plan, og om amtet ville bidrage med penge fra Amtsreparationsfonden skulle lige vente. I marts var der licitation på Bjedstrup Skole over vejarbejdet, og i maj 1877 blev da også bevilget 2.500 kr. til grundforbedring af vejen under forudsætning af, at arbejdet blev udført under vejinspektørens tilsyn. Det med betaling af veje og broer kunne blive en intern myndigheds-strid, som det fremgik af Silkeborg Avis’ referat fra et amtsrådsmøde: “Klage fra Dover-Venge Sogneraad over, at Ry Sogneraad forlanger, at Dover-Venge Kommune skal udrede 5/8 i Stedet for 1/2 af udgifterne til vedligeholdelsen af Broen ved Rye Mølle. Sagen bliver at indstille til Indenrigsministeriets Afgjørelse (…)” Hvorfor de i Ry – som jo var det nuværende Gl. Rye – syntes, at vi skulle betale mest, fremgår ikke.
I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* “En Ildkugle bemærkedes i Onsdags Aftes Kl. 8½ af en Mand, medens han passerede Veien fra Oliemøllen til Alken. Kuglen gik fra NV. mod SØ. og bevægede sig fra Illerup Mølle i retning af Legaardslyst. For iagttagerens Øjne saae den omtrent ud saa stor som en 84 Pd.s Granat. Dens farve var blaa; men i Midten bemærkedes et lyst Punkt som en blændende klar Stjerne. Kuglen efterfulgtes af en 5 a 6 Favne lang Hale, hvis Farve ligeledes var blaa. Synet iagttoges af vor Meddeler i c. 10 Secunder”.
* Mikkel Poulsen, Skanderborg Mark, Illerup Møllebro, satte sin 25 tønder land store skov ved Svejstrup til salg. I mangel af salg kunne den også byttes med en ejendom i Aarhus.
* “En yngre Pige, der agter at forberede sig til at tage Lærerindeexamen, og som har Lyst og Anlæg til Skolegjerningen, kan komme til at læse sammen med en anden og faa gratis Undervisning i mindst 1½ Aar, naar hun hurtigst muligt og helst personlig henvender sig til Lærer Jensen i Boes ved Alken Station.”
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
