Mens Luna Gevitz netop i disse uger som VM-deltager i fodbold minder om, at Dover GF godt kan være med, hvor det foregår, er der grund til at huske på en anden gang, hvor klubben for alvor har gjort sig gældende. Det var i 1970, hvor et hold håndboldherrer fra Dover vandt DM på udendørs bane.
Et gulnet avisudklip i klubhuset vidnede om bedriften, og i 1998 forklarede nu afdøde Flemming Hoberg fra Illerup til Byfestbladet, hvordan det gik til, at holdet, der blandt andet trak spillere fra Aarhus, blev danske mestre.