Som tidligere skrevet passerer cykelrytterne i Post Nord Danmark Rundt Alken onsdag 16. august. Der er tale om løbets anden etape, der begynder i Kjellerup og slutter i Silkeborg. Den nærmere ruteplan for den etape er offentliggjort, har Dennis Hardon opsnappet, og dermed også de estimerede løbstider, hvor man skal komme af vejen, for det går hurtigt. Ruten går i vores område via Lundhøjvej til Svejstrup, ad Alkenvej ned ad bakken og så Boesvej til højre og hele vejen rundt ud til Emborgvej. Derfra til venstre mod Alken, gennem Alken City og så ad Alkenvej igen ned mod søen, før de fortsætter over mod Ris og Østbirk. Se de estimerede tider herunder.