Sang- og kor-workshop med Kajsa Norrby

Jeg anbefaler på det varmeste Kajsa Norrby, der kommer til Alken Mejeri lørdag 7. okt. kl. 14-17, skriver Margit Szlavik.
Pris DKK 250,- Tilmelding og betaling: mobilePay 4453CK – Arrangør: Alken Borger- og Aktivitetsforening.

Kajsa Norrby er en sanger, korleder og kulturproducent. Hendes rødder er bl.a. i folkemusik, klassisk sang samt teater.
Energi, humor, eftertænksomhed, nærvær og mod og i enkelhed at skabe storartet musik og scenekunst sammen, gennemsyrer hendes arbejde.

Hun arbejder med korsang og improvisation a cappella med krop og gehør som instrument. Kajsa er aktiv i det internationale korleder
netværk “Natural Voice” og freelance som korleder og artist nationalt og internationalt samt leder af “Långrådna kultur” på østkysten i
Sverige.

For nylig har hun arbejdet for projektet “Kulturbygdsturnen” med støtte fra Det Svenske Kulturråd. Der var hun ansat som korleder og sangskriver og skabte performance art i produktionen“ sang for mennesker”, en interaktiv koncertproduktion, som bygger på Kajsa ́s
sange fra bogen af samme navn. I okt. er Kajsa på turné i Danmark, Tyskland, Belgien og Storbritannien. Første stop er Alken!

KOM KOM KOM og vær med!!!
Varmeste hilsner fra Margit

You are currently viewing Sang- og kor-workshop med Kajsa Norrby