Jens’ hustru, Inge, skriver:

Som de fleste allerede ved, døde Jens lørdag formiddag. Både Jens og jeg er taknemmelige for, at han ikke endte sit lange gode liv på plejehjem, men herhjemme.  Jeg har børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn som alle bakker op omkring det hele her i huset.

Jens har testamenteret sin krop til Anatomisk Institut, og der bliver derfor ingen begravelse.

I er som altid velkomne til at kigge forbi, ellers mødes vi jo nok hos købmanden eller andre steder.

Inge

I forbindelse med Jens’ 80-års fødselsdag i 2017 skrev Signe og Inge følgende:

Jens blev i 1937 født på Varde-egnen i en landmandsfamilie som den yngste af fire søskende. Sidenhen flyttede familien til Vejle, hvor hans far overtog en tobaksbutik. Jens startede som ung på Jelling Lærerseminarium, hvor han i samme periode mødte sin første kone Karen. De fik sammen sønnen Ole (1957) og datteren Lene (1960). Jens blev lærer på Kroggårdskolen i Odense – en skelsættende ansættelse for Jens og hans forståelse af, hvad folkeskolen kan og skal være. Senere rejste den lille familie til Zambia, hvor Jens fik arbejde igennem Mellemfolkeligt Samvirke som frivillig, hvor han underviste på et seminarium bl.a. i Science. Jens har i det hele taget flyttet land og rige rundt. I 1972 fik han arbejde som skoleinspektør på Kingoskolen i Slangerup. Det er i denne periode, at Jens bliver kæreste med Inge, og de rejser i 1980 til Tanzania, hvor Jens har fået arbejde som frivilligkoordinator for MS. Inge bliver gravid og i 1983 flytter parret tilbage til Danmark, nærmere betegnet Odense, hvor deres ældste datter Maja kommer til verden. Herefter gik turen til Them, hvor datteren Signe bliver født i 1986, men allerede i 1987 flytter familien tilbage til Odense igen. Nu er Jens afdelingsinspektør på Danmarks Lærerhøjskole. Derfra blev han pensioneret som 60-årig, og hermed også hjemmegående husfar til sine to yngste døtre på 14 og 11 år. I forbindelse med, at Inge fik arbejde som teamleder på PPR i Horsens flyttede de til Alken 1. februar 2003. Både Jens, hans søn Ole og sønnesønnen Jonas blev hurtigt fædre, så i dag er Jens en ung oldefar til fire og morfar/farfar til syv. Familien mistede Ole i 1993.

Da Inge og Jens ledte efter et sted at bo ved banen mellem Silkeborg og Århus, faldt de bl.a. for kassen ved Birgits købmandsbutik med opslag om fællesspisning og fødselsdage. Og Alken og dens borgere er siden krøbet ind under huden på begge. Udtrykket, at de faldt godt til, er en voldsom underdrivelse. I deres første tid i byen cyklede de området tyndt for at lære naturen at kende. De blev begge en del af Alken-Alken-Alken-fornøjelserne. Borgerforeningen og byens borgere har lært Jens at kende, som den der havde visionerne for Alken og omegn, og som kunne fastholde og overbevise om visionernes levedygtighed. Især var og er Jens fortaler for etablering af en socialøkonomisk virksomhed. Første skud på denne stamme blev etableringen af den frivilligdrevne købmandsbutik. Her har Jens været en stor drivkraft i bl.a at skaffe midler fra diverse fonde. Tiden ruller og Jens er nu passioneret osteindkøber fra Them Mejeri til butikken. Han er optaget af udviklingen i samfundet, det politiske og følger med tiden. Han har abonneret på Information siden 1958 og læser den nu på i-pad’en til hverdag. I weekenden er det luksusudgaven i papir der læses og sodukoen der løses (den svære selvfølgelig). Derudover er der de tre børnebørn i Ry, som kender deres morfar som ‘ismester’. Han er altid god for en is sammen med dem, når de har deres gang på Emborgvej 104. ‘Bioklub’ passes hver anden uge sammen med datteren Lene i Aarhus. Køkkenhaven ordnes og kroppen skal vedligeholdes, hvilket han p.t. gør to gange om ugen sammen med Inge i et projekt ‘Motion for Livet’. Visionerne er der stadig og Jens er optaget af klimaforandringer og nødvendige kommende store forandringer i vores måde at indrette samfundet på.