Ca. 20 quinder mødte op til første strikkeklub på Mejeriet i den store sal, og ca. 15 flere har tilkendegivet at de er interesseret, skriver Karin Fosdal.
Der var en utrolig dejlig stemning og god snak om strikketøjet og alt muligt andet.
Vi aftalte:
- Vi vil forsøge at booke Mejeriet til 1. søndag i hver måned kl 15-17
- Der vil være info/reminder på Alken.dk og Alken Facebook ugen før
- Ingen står som ansvarlig for at arrangere, vi sætter stole m.m. op når vi kommer (om muligt sættes stole ud i salen om formiddagen i de kolde måneder, eller tag en pude med)
- Vi har selv kop og kaffe/the med – måske har “naboen” en hel kande med.
- Hvis vejret er til indendørssko, kan vi tage sådanne med – så skal vi ikke til at vaske gulvet.
Dvs at konceptet er: så lidt som muligt arbejde i arrangementet, og så meget som mulig snak, hygge, strikke, brodere, stoppe huller, inspirere hinanden m.m.
Vel mødt næste gang.
Hanne Nielsen (Pax) og Karin Fosdal
(Foto: Karin Fosdal)