Igen i 2024 vil Liv i Landsbyerne rydde op på Smukfest, fremgår det af det seneste bestyrelsesreferat. Samtidig er der gang i en række initiativer og forbedringer for at styrke indsatsen blandt kapsler og skodder – se evaluering, fordeling af pengene og opsparingsmål – hentet fra referatet:
Evaluering af Smukfest 2023
- Vi skal huske at sortere pap. Vi har foreslået, at de giver os et papbur.
- Vi har sagt, at vi skal have et telt med sider på.
- Vi kan arbejde med at lave teams, før vi kommer derud, så folk har en oplevelse af, at der er styr på det.
- Vi skal have en beskrivelse af, hvad der sorteres.
- Det kunne være fedt at klargøre pladsen – fx med murerbaljer hver 10. meter til glas.
- Vi laver en regel om, at pant og uåbnede sjatter går til Liv i Landsbyerne og Borgerforeningerne. (Børn må gerne samle en pose pant).
- Tilmeldingen er klar til generalforsamlingen med reminders før og efter sommerferien.
- Vi printer deltagerlisterne og krydser folk af, når de kommer.
- Snackdamerne fra Loftet kommer med snacks, når man ringer. Ditte får nummeret på snackdamerne næste år.
- Vi skal snakke med forsikringen, om vi kan få et nedslag, når der kun er tale om de to dage.
Hvad vil Liv i Landsbyerne have som opsparing?
Vi beslutter, at vi vil have en opsparing svarende til en kampagne a’ la’ Bevar Bjedstrup Skole, der kostede 82.000 kr.
Uddeling af midler for oprydning
Liv i Landsbyerne betaler omkostningerne, beholder 15.000 kr. og udbetaler resten til Borgerforeningerne:
- Alken 8138,71 kr.
- Bjedstrup 2887,93 kr.
- Svejstrup 4725,70 kr.
- Boes 2100,31 kr.