Tidligere Alken-borger Sean Birk Bek Craig har sammen med en anden biolog Jørgen Lissner fundet en helt ny fugleedderkop-art på jorden i én af Randers Regnskovs kupler, oplyser DR Nyheder.
Den nye art er på størrelse med en enkrone og har fået det latinske navn Masteria Boggildi, og Sean siger:
– Det er vildt. Jeg har håbet på, at jeg en dag kunne finde en ny art, men at det så skulle ske – det føles lidt som en feberdrøm.
Hos Randers Regnskov er det bedste bud, at edderkoppen er kommet til Randers sammen med en plante fra Costa Rica.