Søndag afprøvede Hans Mortensen og Mie Hansen deres langrendski på Sporet – Alken-Svejstrup-Bjedstrup:
– Der var stort set løbet på ski på hele sporet, selvom det selvfølgelig ikke er sikkert, at det var samme løbers spor, vi stødte på hele vejen, skriver Hans. Vi tog det mod uret rundt, og ved Bjedstrup/Kirstinelund blev vi ude på marken, så vi undgik alle trapperne – både dem i den øverste ende af Langdalen og midtvejs fra marken ned til engen. Over bækken skråede vi op over marken, gennem bevoksningen og løb på sydside af bevoksningen hen til Mossø Bakke byggepladsen.
Det lyder som en erklæret anbefaling til andre skisports-folk, der for tiden finder de gode steder rundt om Alken.
(Fotos: Hans Mortensen)