Generalforsamling med koldt bord

Bestyrelsen i Dover GF vil gerne byde velkommen til generalforsamling i Klubhuset 26. februar kl. 19, skriver Johan Harding. Det vigtigste først: Der vil blive servereret Hårbyslagterens bedste kolde bord. Indkomne forslag til generalforsamlingen skal sendes til laubennedsen@gmail.com senest mandag den 19/2. Hvorefter en dagsorden vil blive offentliggjort på relevante medier. Desuden: Vi har det sidste år indviet vores nye hjemmeside, hvilket vi er meget glade for. Der har i den sammenhæng været en del frustration og forvirring omkring betaling, tilmelding osv. Vi beklager selvfølgelig, men håber på jeres forståelse og tålmodighed. Vi skal også lige lære den at kende. Det skal nok blive godt. 🙂 
Vi har desuden arbejdet på at komme i mål med at få renoveret vores multibane. Det gik flyvende i sommers, men siden har vi har haft lidt forskellige udfordringer, hvilket har gjort at processen gik lidt i stå. Vi håber på at få finansiering og tilladelser i hus i løbet af foråret og at der kommer en ny bane i løbet af året. Der vil komme opdateringer vedr. banen løbende på hjemmesiden og Facebook. Tusind tak for jeres opbakning til projektet, det gør det hele lidt sjovere.

Afslutningsvis skal vi minde alle om at Dover GF’s sommerfest løber af staben 15. juni – SAVE THE DATE! Vi glæder os til at se jer den 26. februar.

You are currently viewing Generalforsamling med koldt bord