– Det er de største, jeg nogensinde har fanget, fortalte fritidsfisker Hans “Barber” Winther søndag, da han præsenterede to solide søørreder – fanget i Mossø – med blink.
– Jeg lå og dørgede – sejlede langsomt med liner efter båden – da den første bed på. Og mens jeg baksede med at få den op, begyndte den næste at røre på sig, så jeg måtte have begge to indenbords på samme tid. Og det lykkedes!
alken.dk vender tilbage med vægtklassen, så snart Hans har fået krabaterne vejet.
(Foto: Sanne Dudoret)