Den 20-årige og ugifte tjenestepige Mette Erichsen fra Boes blev i 1767 gravid, holdt sin tilstand skjult og tog i september til Hejls ved Haderslev udstyret med skudsmål og pas fra sin husbond, som reglerne for tjenestefolk bød hende. Men at hun havde søgt væk for at holde ”synden skjult” kom for en dag, da hun i Hejls som ”besovet kvinde” kom i barnsnød og fødte drengen, der blev døbt Søren. Hun udlagde Boes-bonden Søren Sørensen som far, og den lokale præst attesterede det.
Præsten hjemme i Dover, Beausin, måtte i februar 1768 skrive til amtmand Woyda, at Mette, der ellers havde forladt menigheden i Dover med en anden forklaring, nu var tilbage i sognet sammen med lille Søren. Samt at det var Søren Sørensen, der havde forset sig med lejermål med sin tjenestepige.
Lejermål var betegnelsen for sex før eller udenfor ægteskab og betød helt frem til 1767, at begge parter udover bøde eller tugthus skulle bekende deres synd i kirken – såkaldt åbenbart skriftemål. Sådan var det ikke længere – og faktisk skulle Struensee afskaffe al straf for lejermål tre år senere. Men efter hans fald i 1772 blev straffene genindført – og de eksisterede frem til 1812.
Men tilbage til Boes, hvor der skulle gå noget tid, før en straf over Søren Sørensen kom på tale. Sagen var samtidig den, at Sørens kone, Giertrud Anderdatter, var i tugthus i Viborg – af en ukendt årsag. Hun blev løsladt igen i december 1768, men inden da blev Søren af provsteretten idømt et kvartal i tugthus for lejermålet med Mette.
Og da kom viceborgmester i Aarhus, Rasmus Møller, ind i billedet. Han ejede på det tidspunkt flere gårde i Boes, og han skrev til kongen om at formilde straffen for ”hans bonde” til otte dage på vand og brød. Aarhus-borgmesteren pegede på, at Søren nemlig tidligere har været i tugthuset, mens også Giertrud sad inde. Og da gik det galt, der skete ubodelig skade på gården og besætningen, der måtte under fremmed tilsyn. Rasmus Møller undlod ikke at pege på, at skaden på gården også ville ramme ham som ejer og dermed hans evne til at svare skat til kongen.Sagen kom også forbi stiftamtmanden i Aarhus, Peder Rosenørn, der spurgte amtmanden i Skanderborg, om det dog mon ville betyde gårdens ruin, hvis Søren kom i tugthus tre måneder? Woyda vurderede, at så længe det ikke skete i pløje- eller høsttiden, ville det nok ikke betyde ruin, men forringe boet. Han fremhævede, at der før havde været ”misforståelser” mellem Søren og Giertrud, så han advarede imod, at hun alene skulle råde over boet sammen med sine børn, som Søren var stedfar til.
Det endte med en kongelig benådning, så han slap med de otte dage på vand og brød i Skanderborg arrest – med den begrundelse, at hans gård og besætning ellers ville tilføjes ubodelig skade. Rosenørn skrev til Woyda og birkedommer Muncheberg, at de skulle sørge for at fuldbyrde dommen. Tjenestepigen Mette figurerer ikke yderligere i brevene til amtmanden.
Kilder: Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år,
Kurt Kermit Nielsen: Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799.
Skanderborg Ryttergods fæstebreve.
Kortudsnittet er en del nyere end historien om Mette Erichsdatter og Søren Sørensen – og stammer fra et skønt kort over Dover Sogn ‘Udfört efter Matrikulens minorerede Kort’ fra ca. 1860-1870 med masser af godbidder for de lokalhistorisk interesserede. Gå selv på opdagelse i selve kortet – som kan forstørres, så man kan få alle detaljer med. Det er tegnet mellem 1860 og 1880, fremgår det af det Kongelige Biblioteks digitaliserede samling.
Find alle kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
