En sejlivet lokal teori om, at der i Alken-området skulle findes særlig mange vinbjergsnegle – og at det skyldes en forlængst nedlagt sneglefarm – vakte redaktionens interesse. Og med bistand fra Rasmus Arentsen og Ole Nielsen, der dagligt omgås snegle, kunne Anita Jensen afsløre sig som kusine til Anne Marie – Mie – Nielsen, der var førstehåndsvidne til sneglefarmen, for farmeren var hendes far. Mie, som nu bor i Ry og i over 25 år var pædagogmedhjælper i Bjedstrup Børnehus, skriver i vanlig fabulerende stil under overskriften “Sneglespor i barndommens enge”. Hun boede på Lille Kejlstrupgård, Alkenvej 37, hvor i dag familien Frommelt bor, og historien udspiller sig omkring 1968:
I Svejstrup Enge stod min barndoms eventyr. Min lillesøster Helle og jeg planlagde selv med de eksperimenter og oplevelser, der skulle til for en spændende hverdag.
Teknikken bestod i at få benene på nakken, når vi var efterlyste af voksne, der tilbød fornuftige gøremål. Dagsrytmen var prioriteret og bestod af leg fra morgen til aften. Vi var forundringsparate og havde en galopperende fantasi, der kunne drive os selv til det grænseløse.
Min far hjembragte en dag en kasse med vinbjergsnegle. Med den ville han oprette en sneglefarm, der med tiden kunne udvikle et økonomisk opsving og alternativt bidrag til husholdningen. Han hegnede en sneglegård på vores yndlingslegeplads ØEN.
ØEN lå lige ved siden af PARADISET og bestod af en gruppe træer og et lille kildevæld. I dette område var der normalt voksenfrit og eventyrligt meget natur, at boltre sig i. Vi var ikke parate til at leve af snegle og fulgte på afstand med i projektet.
I sneglefarmen lærte vi selv med tiden, hvordan forplantningen for snegle foregår. Vi døbte det ÆLSKOV, og det var der rigeligt af. Det var en omslynget, kærlig og slimet affære, der nemt kunne tage flere timer. Ja man kunne sagtens nå hjem og smøre en mad og vende tilbage igen uden at gå glip af noget som helst.
Hvad vi dengang ikke vidste var, at snegle er tvekønnede og som udgangspunkt er hankøn, da ingen af dem gider påtage sig ansvaret med moderrollen. Produktet af al den ÆLSKOV resulterer dog i, at de begge må i gang med æglægningen. Det foregår gennem et hul i siden af hovedet og vinbjergsneglen skruer bare hovedet ned i et tilgængeligt jordhul og lægger ca. 60 små runde snegleæg. Det kan godt tage et par dage at blive færdig med den fødsel og det er der ingen tilskuere, der spilder deres barndom på at skænke store klapsalver.
Egentlig udeblev den store finansielle gevinst da også. Men der var sex i Paradiset og på Øen. Med den satte vores egen første seksualundervisning sig tydelige spor. Princippet om aldrig selv, at skulle gennemgå den slags prøvelser forsvinder heldigvis gennem barndommens eventyr. Vinbjergsnegle smager godt – særligt med hvidløgssmør og spis lige brød til.
(Foto: Dan Pedersen)
