Vi har det skønneste fælleshus Alken Mejeri, som vi erhvervede tilbage i 1995 via Foreningen Alken Mejeri, som jo lever i kraft af medlemmerne, skriver Estrid Bek.
I mit hverv som udlejer for mejeriet, er jeg (Estrid) blevet bekendt med at der er 85 betalende medlemmer i 2024, – og et væld af aktiviteter😊
Jeg vil gerne opfordre alle i Alken og omegn til at blive medlem, så check om I har betalt. Helst inden 28. februar, da vi så inden den årlige generalforsamling ved, hvor mange medlemmer vi er.
Og hvad er det så man betaler til?
Til det at have et fælleshus, samt billigere leje af Mejeri ved private arrangementer. Foreningen Alken Mejeri står udelukkende for at renovere, indrette og udleje selve bygningen.
Info ift. betaling😊
Årskontingent: 100 kr. pr. voksent medlem. Kontingentet betales årligt senest 28. februar.
Bankforbindelse: Merkur – den almennyttige andelskasse
Reg. nr: 8401 Konto: 11 28 794
Hvad så med de andre foreninger? Ganske kort.
Foreningen ABAF, Alken Borger- og Aktivitetsforening, repræsenterer byen udadtil og står for alle aktiviteter lige fra årlige traditioner, sport, dans, koncert m.m. til at forholde sig til byens ve og vel. (Medlemskab se ABAF)
Foreningen Købmanden i Alken driver butik og bageri (medlemskab 0,- kr.)
Foreningen Liv i Landsbyerne repræsenterer området, Dover Sogn.
Find mere info om foreningerne i øverste bjælke på forsiden af alken.dk – i mobilvisningen findes de i menuen i øverste højre hjørne.