Havevandring

At vejbred kan bruges til at stille kløe. At jordbær giver bedst de første to sæsoner. At kartofler kan udsættes for skimmel efter en våd periode som i år. At harer spiser kålen, men kan skræmmes væk af grene med løv på.
Der var gode råd i massevis under søndagens markvandring i Alken Have, hvor en række haveejere på hver deres lille matrikel frembringer persille, løg, gulerødder, grønkål, kartofler, squash, hokkaido og krydderurter i lange baner. Der eksperimenteres med bionet og andre former for net for at holde larver, fugle og snegle på afstand, og stativer i både bambus og grene giver bønnerne plads i højden, mens honningurt lyser blåt og morgenfruerne orange over det hele.

(Foto: Knud Abildtrup)

You are currently viewing Havevandring