Nu 42 voksne klar til smuk-indsats, men godt med endnu flere

Jeg har lige tjekket, der er 42 voksne tilmeldte og så en masse børn, skriver Ditte Jensen fra Liv i Landsbyernes bestyrelse om oprydningen efter SmukFest mandag 12. august.
Så vi kunne rigtig godt bruge flere. Sagen er jo den, at Lauge og jeg satser på, at vi kan klare det hele på én dag i år (mandag), og det kræver  ekstra hænder.
Efter opfordring fra de frivillige sidste år, har vi også fået festivalen til at give os ekstra 5.000 kr. for at sortere skralden i de poser, campinggæsterne efterlader. Og det kræver jo også ekstra hænder. Vi sørger som altid for forfriskninger, snacks, pizza og vand/øl. Og en masse hygge og snak med nye og gamle naboer i landsbyerne. 

 Tilmeld jer i dag via Facebook.

(Foto af Ingvar Kristiansen og Alice Køppen under oprydningen i 2018: Eric Ballowitz)

You are currently viewing Nu 42 voksne klar til smuk-indsats, men godt med endnu flere