Dele-elcyklen – sådan fungerer det

Dele-elcyklen fra Region Midtjylland er nu ankommet. Lone Adamsen tog initiativet, mange ville være med, og nu er Jens Langkjær kontaktperson. Han bor lige ved siden af mejeriet, hvor cyklen nu står i kælderen, og har tlf. 50917433. Her i denne artikel finder du nederst anvisningerne på at oprette som bruger, hvordan man booker – og hvordan man bruger cyklen.

Vi har underskrevet en kontrakt med Regionen, som indebærer, at vi kan låne cyklen i et år til deling mellem os. For at motivere os til at bruge den, så forsøget kommer godt i gang, skal vi opfylde 2 ud af 3 kriterier inden for de første 2 måneder:

  • Mindst 10% af landsbyens indbyggere eller mindst 10 beboere har kørt på delecyklen
  • Der har været mindst 3 bookinger pr. uge
  • Delecyklen har kørt mindst 100 km.

Regionen står for service af cyklen og dækker reparationer i låneperioden. Vi har forpligtet os til at sørge for at, den står overdækket og aflåst. Dette har vi indtil videre løst ved at placere den i kælderen under Mejeriet (ned ad trappen og lige frem). Brugerens egen ansvarsforsikring gælder ved lån af cyklen. Efter 1 års forsøgsperiode, kan vi beholde cyklen, hvis 2 ud af 3 følgende kriterier er
opfyldt:

  • Mindst 20% af indbyggerne eller mindst 20 beboere har kørt på cyklen
  • Der har været mindst 3 bookinger pr. uge
  • Delecyklen har kørt mindst 1000 km

Cyklen er udstyret med en tracker, så den kan opspores, hvis den forsvinder, ligesom man kan holde øje med dens færden.
Spørgsmål kan rettes til Jens Langkjær – 50 91 74 33.
For praktisk brug og booking af cyklen se ’Vejledning til vores fælles elcykel’

You are currently viewing Dele-elcyklen – sådan fungerer det