Den lille guld-berlok, som for omkring 2.000 år siden kan have rummet duftende olie for en beboer ved Boes – og tidligere på året blev hevet ind i vores nutid af en nyudsprungen detektorfører, skal indgå i et forskningsprojekt forankret ved Museum Odense. Det oplyser Heimdal Archaeometry, som udfører naturvidenskabelige analyser af metaller, glas og teknisk keramik.
Firmaet fik guldbliksmykket overdraget til analyse fra Museum Skanderborg, som udover den bare 3,5 cm lange berlok fik flere usædvanlige guld- og sølvfund fra Højlunds jorde at arbejde med. Berlokken er ekstra speciel, da den består af ca. 90 % guld – noget de sjældent ser. Og så er den ovenikøbet stilistisk helt anderledes.
Berlokken vil indgå i projektet “Det Hvide Guld” under Museum Odense, der sætter fokus på den håndværksmæssige formåen af guldsmedene i jernalderen, og smedenes valg af materialer, hvor både guld, sølv og kobber spiller ind.
Berlokker er ikke blot æstetisk imponerende; de er også teknisk bemærkelsesværdige, og demonstrerer guldsmedenes dygtighed samt indgående kendskab til materialerne, som stadig forbløffer den dag i dag.
Som en del andet er guldberlokker efterligninger af højstatus-pragtting, som man anvendte syd på i Romerriget. I Sydskandinavien blev guldberlokkerne udført af de dygtigste guldsmede i sin helt egen stil, som hule guldbliksmykker med en maksimal længde på 4 cm og gerne i et pæreliggende udtryk. Øverst er der en øsken og under denne i toppen af smykket er der en åbning til hulrummet. De er ofte besmykket med mange små guldkugler i sirlige mønstre i det vi kalder filigranteknik. Det vides, at de romerske forbilleder for udformningen af guldberlokker blev anvendt som en slags beholder til duftholdige olier. Enkelte er fundet i sammenhæng med guldperler og glasperler, og berlokker har sandsynligvis været båret i en snor om halsen.
Tidligere fremgik, at guldberlokken skal på museum i Odense. Det var en misforståelse. Den kommer til Nationalmuseet til danefæ- bedømmelse og kan udlånes tilbage til Museum Skanderborg, når museet genåbner i løbet af 2026.
Læs også Usædvanlige guld- og sølvfund ved Boes
