Hestetyveri kunne i 1700-tallet betyde dødsstraf, og den skæbne blev også Kield Christensens, som i 1732 i Højesteret blev dømt til hængning – bl.a. efter tyverier i Svejstrup Præstegård. Tyverierne blev i maj 1731 anmeldt til amtmanden af sognepræst i Dover Kirke Jacob Müller, der to gange var blevet bestjålet – særligt ved et indbrud i præstegården i Svejstrup en nat i påsken.
Han fik siden kendskab til, hvor de stjålne varer skulle være, og fik birkedommer Snell til at undersøge natmanden Rasmus Jørgensens hus i Tåning. Her blev der af det stjålne fra Svejstrup fundet ”et stykke af en Trøje, nogle stykker af de brune Kapper, 6 stykker stribet tøj, 1 par Handsker, en Crystalflaske med tinskrue.”
Rasmus Natmand blev sammen med Jens Dejbjerg og Kield Christensen udpeget af Anna Margrethe, der var søster til Jens og havde været forlovet med Kield. Hun havde set dem om natten i Svejstrup, hvor de stod ”og drak hinanden til af en blank Krystalflaske.” Det kom frem under en afhøring, hvor også hestetyverier i Thy – med videresalg til en anden natmand – kom for en dag.
Kield Christensen blev pågrebet i Viborg i august 1732, og under forhør tilstod han, at det var ham, der sammen med Rasmus Jørgensen og Jens Dejbjerg året før begik tyveri i Svejstrup Præstegård. I første gang blev Kield og Rasmus indsat i arresten på Skanderborg Slot. I marts 1733 kom deres sag for Højesteret – og de blev dømt. Kield blev hængt og Rasmus brændemærket i panden som tyv og kagstrøget – bundet til en pæl og pisket med ris i alles påsyn – og siden skulle han ”arbejde i Jern sin Livstid” på Bremerholm, tvangsarbejdsanstalt i København.
En skarpretter fra Aalborg fik 10 rigsdaler for at hænge Kield, fire rigsdaler for at brændemærke Rasmus og fem for at kagstryge ham. En anden natmand i Tåning, Anders Jørgensen, fik seks skilling for at levere gryde og kul til at varme brændejernet.
Den ringe sum af 3 mark blev i marts 1734 udbetalt af regimentsskriver Mollerup til endnu en natmand. Han skulle ”nedkaste Kield Christensen, som af Galgen er nedfalden”. Den henrettede tyv blev således hængende i galgen et helt år – til skræk og advarsel – før han kunne blive begravet.
Natmandsfolk var en fattig, foragtet og udstødt samfundsklasse. De flåede huder af selvdøde dyr, kastrerede heste, tømte lokummer i byerne, var bødlernes hjælpere og tog de henrettede ned. De blev anset som æreløse af bønder og byfolk, der hverken ville røre dem eller sidde til bords med dem.
Kilde: Kurt Kermit Nielsen: Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799.
