Kommunen har informeret ABAF om, hvordan snerydningen bliver prioriteret i den kommende vinter. Der er ingen ændringer for vores område, og bestyrelsen vurderer, at der ikke er behov for indsigelser. Skanderborgvej har førsteprioritet. Emborgvej samt Alkenvej fra Emborgvej mod syd og Vædebrovej har andenprioritet, dvs. ryddes umiddelbart efter Skanderborgvej bl.a. pga. skolebuskørsel.
Alkenvej mod Svejstrup har tredjeprioritet, men ryddes erfaringsmæssigt hurtigt efter. På kortet er røde veje de første, så kommer de blå og sidst de grønne. Søbjergvej, Sandvejen, Anes Høj og Else Maries Høj er private fællesveje.
Læs selv referatet fra det seneste møde i bestyrelsen – også om julejazz, julekoncert, velkomst til nye, senere arrangementer, søgning til PA-anlæg samt Kunst & Håndværk. (Foto: Ingvar Kristiansen)