Om arbejdet med at søge fonde og forbedre Fællespladsen overhovedet skal fortsætte, kommer op på generalforsamlingen i borgerforeningen i år. ABAF har nu sendt dagsorden ud – det foregår på mejeriet torsdag 27. februar kl. 19.30 – og bestyrelsen foreslår altså at drøfte pladsens fremtid. Som det hedder: “ABAF har ønsker om, at der skal laves forbedringer på fællespladsen, samt søges midler dertil.
Vi har inviteret til dannelse af en gruppe der vil arbejde med dette, 2 personer har sagt ja, men ønsker ikke at være primus motor, 2 personer har tilbudt at være behjælpelige med fondssøgning, samt vi på det sidste fælles foreningsmøde lavede workshop om Fællespladsen.”.
Den korte version er vel dermed, at der ikke rigtigt er nogen, der for alvor har sat sig i spidsen for projektet, og hvad skal der så ske?
Andre forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 19. februar. Send til: julieaabildgaard@gmail.com
Foto fra byfesten 2024: Rasmus Arentsen