Jubilæumsfest – sådan forløber dagen

Jubilæumsfesten lørdag 5. april:

Programmet begynder over middag med velkomst, hvorefter Susanne Emmysdatter fortæller eventyr i biblioteket. Kl. 14 kommer “De Jydske Helte” med klassisk østjydsk heltegøgl, og kl. 15.30 foregår det på ridebanen, hvor heste og ryttere giver banen nyt liv. Eftermiddagsprogrammet er for hele familien, mens aftenprogrammet er for unge og voksne. Fra kl. 16.30 kan man komme med sit indslag til ta’selv-bord, og spisningen begynder kl. 18. Man melder sig til senest mandag 31. marts på tlf. 26999959 eller 21793682 – efter devisen ‘først til mølle’. Om aftenen er der dans, hvor “The River Souldiers” spiller fra kl. 20, og der er fri entré.
Soulbandet skriver til festarrangørerne:
Den 5. april folder vi funkens faner ud over Alken! Sæt det største kryds i din kalender, så du er klar når 7-personers orkesteret “The River Souldiers” tænder op under dansegulvet med to sæt dybe skæringer fra soul og funkmusikkens mestre. Vi nævner i flæng: The Band, Average White Band, The Meters, Booker T & The MG’s, James Brown, Dusty Springfield, spraglede skjorter, højt humør og skønne horn. Vi glæder os!

Man melder sig til spisningen senest mandag 31. marts på tlf. 26999959 eller 21793682 – efter devisen ‘først til mølle’, og Hanne Gammelgaard fra jubilæumsudvalget skriver, at der er brug for hjælp både før, under og efter arrangementet:

* FREDAG opsætning og pyntning

* LØRDAG bartjanser fra kl. 13 til midnat

* LØRDAG arrangere buffet fra 16.30 – 18

* SØNDAG oprydning fra 10 – 12

Hannes telefon er 21793682.

You are currently viewing Jubilæumsfest – sådan forløber dagen