Tøjbytte – og altså udelukkende tøj og sko – lørdag

Julie Abildgaard oplyser, at der lørdag 29. marts kl. 10-14 er tøjbyttedag på Alken Mejeri. Hun pointerer, at der bliver stillet borde frem til både børne- og voksentøj, sko og tilbehør – og at folk ikke skal komme med alle mulige andre ting og sager og møbler – blot tøj og sko. Man behøver ikke selv have noget med for at tage noget af tøjet med hjem. Derimod vil det være rart med hjælp til sortering og oprydning, skriver Julie, der står for dagen sammen med Sara Shafika Otten – i ABAF-regi.
Fotoet er fra det permanente fælles-skab på mejeriets overetage, hvor der også byttes voksen- og børnetøj. (Camilla Mørk holder spejlet for Maiken Wang Larsen, der er ved at beslutte sig for en ny trøje. Foto: Sanne Dudoret)

You are currently viewing Tøjbytte – og altså udelukkende tøj og sko – lørdag