I disse dage er der gang i fældning af træer langs stien ned til Smedens Strand, og flere læsere har undret sig over hvorfor. Michael Eberhard fra Fabulas a/s, der bl.a. ejer Emborgvej 80, har skrevet til alken.dk:
“Fabulas blev for mere end et år siden kontaktet af beboerne på Emborgvej 82, 84 og 86, med et ønske om af klippe/fjerne et naturhegn og nogle træer i henhold til en flere år gammel aftale indgået mellem med den tidligere ejer af Emborgvej 80 og naboerne, en aftale som Fabulas gerne vil respektere og handle på.
I og med at området ligger i søfredningen, og for ikke at gøre noget forkert i forhold til samme, blev Fredningsnævnet taget med på råd, så der kunne træffes en afgørelse med respekt for fredningen og med respekt for den tidligere aftale mellem den forrige ejer og naboerne.
Mødet omkring ovenstående blev afholdt ultimo sidste år, hvor både DN, kommunens naturfolk og Fredningsnævnet deltog.
Afgørelsen blev, at det naturhegn som løber ned langs markvejen, samt den lille trælund overfor det solcelleanlæg som ligger på Emborgvej 82, skulle fjernes og ikke må genopstå.
Derfor har Fabulas i de seneste dage foranlediget fjernelse af det som er er beskrevet i afgørelsen. Så dette er forklaringen på hvorfor ovenstående beplantning er fjernet.“
(Foto: Knud Abildtrup)
