Angående de lave passagertal i Alken. Kommentar til “Lagde corona mon en dæmper på lysten til at tage toget?”
Selv om en togafgang måske passer i den ene retning, gider de færreste jo tage toget, hvis man skal vente fx. 50 minutter, når man skal hjem. Så tager man hellere sin bil – i begge retninger. Men hvis ventetiden højst er ca. 20 minutter, bliver toget igen et brugbart alternativ.
En fordobling af antallet af afgange kan i øvrigt godt medføre mere end en fordobling af passagertallet. Et eksempel er den yderste del af Grenåbanen. Da der var totimesdrift kørte togene uden for myldretiden næsten tomme. Efter overgang til timedrift steg passagertallet også i yder- og mellemtimerne markant, og det samlede passagertal blev altså forøget betydeligt mere end antallet af tog.
Tallene fra Alken stinker i øvrigt fælt af den såkaldte “salamitaktik”, der bl.a. i 1960’erne blev brugt til at lukke både stationer og hele jernbaner: man gør det så besværligt at benytte togene at kun få gør det, og med dét argument – “kunderne er jo forsvundet” – kan man nedlægge på steder, hvor passagergrundlaget i virkeligheden er godt.
Der er også forskellige måder at tælle på. Med bopæl 16 år i Mårslet, som daglig passager med Oddergrisen og som forfatter til en bog i anledning af Odderbanens 125-årsjubilæum i 2009 har jeg haft anledning til at grave lidt i begrebet passagertælling. Århus Amt ville fx. lukke den lille station i Assedrup nord for Odder, da det blev hævdet at der kun var 13 daglige passagerer. Da beboerne i Assedrup så selv talte. steg antallet til over det dobbelte: fra 13 til 30. Amtet havde nemlig kun talt i den ene retning… gad vide hvordan tællingen i Alken er foregået!
Eksemplet viser hvor taknemmelige tal er. Man kan få de resultater man ønsker ved at tælle på den ene eller den anden måde. Og som benytter af toget på næsten alle tider af døgnet har jeg svært ved at tro at tallet for Alken virkelig skulle være så lavt.
Vi har i øvrigt et godt kort på hånden i Alken. Af og til oplever jeg toget standse for 0 (nul) passagerer i Svejbæk, Laven og Hørning. Det medfører mere slid på bremser og spor samt støj og unødigt energiforbrug ved igangsætning, og det mindsker muligheden for at indhente en eventuel forsinkelse. Men takket være behovsstandsningen kan vi sige os fri for alt dette i Alken. Et argument, der kan hives frem ved behov.
Thomas Tjørnehøj, Emborgvej
