– Vi håber sådan, at der er lokale der både vil deltage men også bidrage til festen, skriver pædagogisk leder Caroline Leth-Nissen fra Bjedstrup Skole og Børnehus om det nye arrangement, Bjedstival, der skal foregå fredag 19. september kl. 15-20. Læs Bjedstival til september skal fejre fordobling af børnetal.
– Det er en non-profit fest, men det jeg tænker man kan ”få ud af deltagelsen” som forening er jo at gøre lidt reklame og opmærksom på det fede man laver. Jeg forestiller mig et sofaarrangement på sportspladsen, hvor den lokale strikkeklub hører til, og der måske kan strikkes på et fælles værk, børn og voksne. At den lokale brygforening laver smagsprøver. Nogen der vil arrangere et yoga event, hvor nåde børn og voksne kan deltage. Mon der findes lokale bands, der har lyst til at spille et par numre? Har den nye rideskole et par heste, hvor man kan tilbyde trækture?
Et par tidligere elever har allerede meldt sig til at komme og lave ansigtsmaling. Hvis der er udgifter forbundet med at lave et event, så dækker vi gerne materialer mv., hvis det blot er aftalt med mig. Der er altså ingen, der skal have udgifter, men ej heller tjene penge på festen.
Vi ønsker at bygge bro til lokalsamfundet og møde hinanden, og måske der også er ældre borgere der ønsker at bidrage til vores dagligdag – læsebedster, gåtursbedster osv.
Børnene i Børnehuset og skolen vil laver boder, aktiviteter og små optrædener, og bestyrelsen vil have et pop-up telt, nu mangler vi bare at få lokalsamfundet med.
Carolines numre er 87942004 eller 24954152
caroline.leth-nissen@skanderborg.dk
