Store formationer af hvidt skum viste sig – som mange andre gange – forleden ved bredden af Mossø. For at få den korrekte biologiske forklaring på naturfænomenet bad alken.dk om hjælp fra Vand og Natur i Skanderborg Kommune. Miljømedarbejder og biolog Tomas Jensen forklarer: “Ja, det er noget, der ofte opstår om efteråret. Det er nedbrydningsprodukter (kaldes også ofte “proteinskum”) fra de planktonalger, der dør og nedbrydes, når lyset svinder her om efteråret. Nedbrydningen foretages bl.a. af baktier, så som udgangspunkt skal man ikke lade sin hund (eller børn) boltre sig i det. Men et helt naturligt fænomen, som også af og til ses ved kysten.
Ikke flødeskum men proteinskum i Mossø
