Som det nok er de fleste bekendt, har det traditionelle rejsekort fremtiden bag sig. Efter en aktiv levetid der blev betydeligt kortere end pap-klippekortet, og efter en hård eller ihvertfald langvarig og kostbar fødsel: trods en tillægsinvestering på 150 mio. kr. efter ibrugtagningen fungerede det stadig ikke efter hensigten…

Det må man vel trods alt sige, at det er kommet til, men alligevel er det altså på vej ud nu. Afløseren er – hvis man skal tro DSB, Rejsekorts og trafikselskabernes intense annoncering – den ene eller den anden app. Og ikke andet. At der bliver endnu en mulighed, reklameres der af ukendte årsager ikke med. Heller ikke på “overtrækket” på en af Rejsekortstanderne i Alken – men hov:  på siden af den er  der da kommet en dims, der ligner en slags kortlæser…?

Det er det også. Takket være kortlæseren bliver smartphones og app’er unødvendige når man skal ud at køre med bus og tog, så der aldrig er grund til “ladestress”.

Kortlæseren skal læse et såkaldt Basiskort, som efter de foreløbigt tilgængelige oplysninger lader til at blive og kunne noget nær det samme som det nuværende, almindelige Rejsekort. Den største forskel ser ud til at blive at der kommer færre kortlæsere på stationer og perroner. Prisen for at bruge Basiskort skulle også blive nøjagtigt den samme som med Rejsekort-app’en. Og trods teksten på overtrækket er sådan et kort naturligvis også en “digital” måde at rejse på – i modsætning til fx. at købe en papbillet af et levende menneske.

Hvorfor reklameres der ikke for Basiskortet? Skal det helst ikke blive en succes? Må kendskabet til det ikke blive udbredt? “Over en million bruger nu Rejsekort-app’en”, kan man læse på skærmene i GåKolds tog. Ja, men over to millioner bruger stadig det traditionelle Rejsekort – oplyser fx. Rådet for bæredygtig Trafik og Kollektiv Trafik Forum. Selskabet bag Rejskort gør ikke… så man kan godt undre sig en lille smule!

To unge damer på vej hjem en sen fredag eller lørdag aften på Aarhus H var blandt den million, der måtte tage konsekvensen af at have kasseret plast-rejsekortet, hørte jeg: “Tjek lige to ind; jeg har ikke mere strøm…”

En ultrakort historie fra det virkelige liv. Men ikke desto mindre er det ganske vist!