Af Henning Sejer Jakobsen, husejer på Vædebrovej ved Mossø…

Et dobbeltdige system består af to parallelle diger med et område imellem dem, der fungerer som en bufferzone ved oversvømmelser, også kaldet oversvømmelseszone eller mellemzone. Dette system gør det muligt at lede og kontrollere vandmængder under stormfloder og højvande, hvor det indre dige beskytter det inddæmmede land, og det ydre dige bryder og reducerer vandets kraft. Det er sådanne diger, der bl.a. ses i Holland og ses ved Vadehavet – og har her dokumenteret sin funktionalitet, der kan bidrage til at reducere (eliminere) risikoen for skader ved oversvømmelser fra ekstreme vejrforhold som stormflod og kraftig regn. Alternativet er temporære stormsikre barrierer – som ses med sandsække i dag ved Alkenvej og Vædebrovej, men virker jo ikke rigtigt og slet ikke i fremtiden.

Så vejen i Alken Enge bør være dobbelt dige system. En genial løsning for en moderne, bæredygtig og resilient oversvømmelsesbeskyttelse.

Princippet er så enkelt, så billigt og så genialt – og det virker. Illerup Å genoprettes med snoet forløb, småsøer og udløb både hvor det er nu og tilbage i gamle løb. Her er det endda en drøm med bro som den gamle som hævet bro. Omkring åen laves de første (ydre) diger placeres nær åløbet bred, typisk så tæt som muligt uden at det hæmmes af erosionsfare. Dette ydre dige tager de fleste vandstandsstigninger og
skybrud, og sikrer alt løber og holder sig indenfor rammerne af disse ydre diger. Men vi ser ind i en fremtid med flere stormfloder, kraftigere vind til at påvirke vandstand samt skybrud i hyppigere frekvens, som vi bare skal være klar til. Så selv med vandløb som Mossø og Illerup Å vil der her fra tid til anden opstå den situation, at digerne og hvad der er af sandsække og pumper bare ikke er tilstrækkelige – og sådanne situationer vil med høj sandsynlighed optræde hyppigere og hyppigere med voldsomme oversvømmelser til følge.

Problemet er ikke vandstandsstigning og oversvømmelser: Problemet er hvor dette vand løber hen!

Derfor opføres endnu et indre dige for stormflods- og oversvømmelsessikring et stykke fra det første fremskudte ydre dige ved åen som værn mod voldsom stormflod eller oversvømmelse. Dette dige er højere end det ydre dige og skaber bredden eller rammen for oversvømmelser. Begge diger bygges som traditionelle jorddiger, ofte forstærket med ler, grus og evt. sten samt beplantning for at mindske erosion. Når det ydre dige bliver presset til bristepunktet eller endda oversvømmet, kan vandet løbe ind i mellemrumszonen mellem det ydre og det indre dige uden at trænge igennem til det omkringliggende område og oversvømme vores huse her grundet det indre dige. Omtrent 26% til 27% af Holland ligger faktisk under havets overflade og er dermed beskyttet af diger, herunder det dobbeltdige system, der
bruges til at forhindre oversvømmelser – og selv her med Vesterhavet er der ikke oversvømmelsesproblemer. De ydre diger tilrettelægges efter Illerup Å’s løb med sikring af korrekt højde samt placering af korrekt placeret sikkerhedszone. Nord for Illerup Å vil der ikke være meget plads, da det er her der er mange huse og sommerhuse. Kan endda ske, at ydre og indre dige her nogle steder er samme højde, så der aldrig er oversvømmelser i haver og huse tæt på åen. Men syd for Illerup å er der kæmpe engområde med masser af plads for oversvømmelser, for klimatilpasning og for naturområde, da momentale oversvømmelse faktisk er gavnligt for biodiversitet. Der anlægges ofte et åbent eller lukket dræningssystem med kanaler eller rør til at lede overskudsvand ud af bufferzonen efter oversvømmelser, så der ikke er langvarig ophobning af vand i bufferzonen.

Sikkerhedszonen mellem digerne er ikke blot en inaktiv zone, men et multifunktionelt område, hvor man kan dyrke landbrug (ikke relevant her), kan have køkkenhaver, etablere naturområder og rekreative faciliteter såsom fodgænger- og cykelstier, have beplantning af sjældne arter og have unik blomsterdiversitet. Dette store område bidrager på den måde både til øget klimatilpasning og giver samtidig merværdi til lokalbefolkningen ved at skabe grønne arealer og forbedre biodiversitet både for vandløb og liv her, for insekter og blomster og for fugleliv. Og da man ved, at området periodevis kan være oversvømmet, indrettes dette bare efter disse sjældne med forventede hændelser. Og så er det bare at placere digerne rigtigt, og få placeret korrekt attraktion hvor dette giver mening!

Ja dejligt og effektivt, men dyrt!

Ja endda meget dyrt, og hverken noget lodsejere, lokalsamfundet eller for den sags skyld kommunen kan eller vil finansiere. Et stort flertal i Folketinget bevilgede i 2025 82 mio. til 13 kommuner for kystbeskyttelse – men Silkeborg søerne er ikke en del af denne bevilling. Lavvandsprojekter er for Co2-regnskab – og ikke så meget andet!

Men der er en mulighed, jeg synes bør forfølges – skabelse af UNESCO-attraktion. Her skaffes midler via fonde og UNESCO! I WorldList er Alken Enge og udgravningerne her udpeget som den 8. største arkæologiske opdagelser i Europa (Mysterious Archaeological Discoveries in EUROPE!), hvilket er et endda meget stærkt argument for UNESCO. Illerup Å udspringer ved Messing skov (ikke lang fra Messing Å’s udløb til Pindsmølle og dermed Jeksendalen og Aarhus Å), og løber herfra 10 km inden åen udløber i Mossø. Åen var tidligere hjemsted for moser, lavvandsområder og enestående naturområder bl.a. for fugle, men også som gydeplads for bl.a. ørred og med mange ål.

Her – i år 0 – 50 e.v.t., var der et slag eller i hvert fald en begravelsesplads for de døde i mosen (kan ses på Moesgaard), der nu er delvist udgravet og vidner om en helt anden historie end tidligere antaget. Eneste af sin art i Danmark og på mange måder helt unik som beskrevet publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) ”Direct evidence of a large Northern European Roman period martial event and post-battle corpse manipulation”. Længere oppe ad Illerup Ådal findes moserne for de meget mere kendte historisk fund ved Illerup ca. år 200 – 400 e.v.t. (kæmpe udstilling på Moesgaard) samt det faktisk endnu mindre kendte fund fra år 200 – 150 f.v.t. med Gudinden i vandet ved søen ved Forlev (nu drænet og væk) omhandlende en 2,74 meter høj menneskelignende figur lavet i ungt egetræ, forestillede en stiliseret kvinde med lange ben, kurvede hofter og en tydelig markering af det kvindelige køn, som Jernalderens folk ofrede både mad, dele af dyr og mystiske stykker af træ til.

Derfor Skanderborg Museum kalder dalen ”Den hellige dal” (ikke at forveksle med Inkaernes hellige dal i Andesbjergene), hvor særligt Alken Enge faktisk fremstår helt unik! Bare ikke ret mange, der ved det, for denne historie fortælles ikke og ikke meget at se.

Alken Enge som kulturarv ER bare unik og enestående – men kan ikke ses for ligger langt nede i jorden. Områder med Illerup å, moserne til Mossø og Gudenåen ER bare et Naturarvs område!

UNESCO ses oftest ud fra artikel 1 om kulturarv som arkitektoniske værker som monumentle værker inden for skulptur og maleri, enkeltheder eller konstruktioner af arkæologisk karakter. Artikel 2 udvider dette for “naturarv”: som naturområder eller klart afgrænsede naturarealer af særlig universel betydning, set ud fra et videnskabeligt, fredningsmæssigt eller naturskønhedssynspunkt. UNESCOs kulturnaturarv er en betegnelse, der dækker over kulturarv, som både omfatter menneskeskabte kulturværdier og samtidig har en tæt tilknytning til naturen. 

En UNESCO kulturnaturarv kan være et sted med unikke fund som skeletter, selv om de ikke nødvendigvis kan ses direkte på stedet som bygninger eller synlige strukturer. Her defineres det som steder, der “bærer et unikt eller vigtigt vidnesbyrd om en kultur” (kriterium iii), samt steder der er “bundet til menneskelig interaktion med miljøet og kulturel brug af naturen, især når de er sårbare over for irreversible
forandringer” (kriterium v), hvilket her er ofringer. Hvis området også har enestående naturværdi, f.eks. i forbindelse med naturgenopretning eller klimasikring i et unikt naturområde, kan det opfylde både kulturelle og naturlige kriterier. Kulturnaturarv forstås som en kombination af kultur og natur, hvor det menneskelige præg og den naturlige sammenhæng er uløseligt forbundet. naturgenopretning, der bringer området i harmoni med nutidige naturforhold, kan understøtte områdets værdi og dermed styrke begrundelsen for UNESCO-status.

UNESCO som attraktion mere end skilte og trampestier giver bare så meget til lokalsamfundet! Faktisk har en nyere engelsk rapport (28. august 2020) vist, at UNESCO-steder bidrager markant til økonomisk omsætning og desuden har positive effekter for både samfund, kulturliv og natur. Rapporten omhandler 76 UNESCO-designationer, der indgår i rapportens undersøgelse, hvor deres UNESCO-
status hjalp dem med at generere omkring 151 millioner pund (1,2 milliarder kroner) på ét år svarende til gennemsnit på 16 mio. kr årligt pr projekt. Rapporten viser også, at UNESCO-destinationer ikke kun bidrager økonomisk, men også skaber positive effekter for samfund, kulturliv og natur, hvor UNESCO-designationerne fungerer som motorer for viden og innovation, forbinder mennesker, kultur og natur, samt samler mange aktører i lokale fællesskaber og skaber netværk, som styrker kreativitet og samarbejde i lokalsamfundet.

En UNESCO i Skanderborg – ved Alken Enge og Illerup Ådal, men relationer til Mossø og Gudenå systemet, og endda videre til Himmelbjerget, med inddragelse af Ejer Baunehøj og kommunikation via ”bauner” mm., vil da være fedt for lodsejere ved Mossø (klimasikring) og området, for turismen i hele området og for Skanderborg kommune. Og Mossø bliver pludselig spændende mod vest (Klostermølle og -kær), mod nord (Øm kloster og videre til Himmelbjerget), mod syd (Tåning å og videre til Skanderborg og Ejer Baunehøj) og mod øst med Alken Enge UNESCO og ny Illerup å med ”Den døde dal” og videre til Jeksendalen. WOW.

Jeg er overbevist om at ’Alken Enge’ kan bære sådan ansøgning til UNESCO og grundet UNESCO midler fra fonde skabe grundlaget, hvor øvrige meget imponerende seværdigheder hæftet på; omvendt kan ikke ske for øvrige er ikke unikke og stærke nok i sig selv!

Oversvømmelsessikring for os lokale, genial natur (gen)etableres og udbygges, spændende
seværdighed endda med stærk lokal inddragelse og engagement. Whats not to like?