Alken-korets julekoncert i Dover Kirke

Igen i år indbyder Alken-koret under ledelse af Line Solina Klinke til en julekoncert i Dover Kirke. Det foregår søndag 14. december kl. 16-17.30. Koncerten, der plejer at samle folk fra hele lokalområdet, byder på et repertoire fra korets aktuelle program – andalusisk, dansk, norsk, engelsk, skotsk, gammelt og nyt. Folketoner, julesalmer – ikke mindst som fællessang – og en enkelt fra Ingrid Robaks hånd og ånd. Efter koncerten er man velkommen til at ønske god jul til hinanden og korfolk i sognehuset. (Opslag: Anne Agger)

You are currently viewing Alken-korets julekoncert i Dover Kirke