… har du forresten hørt …

… eller set, at juletræet ved Købmanden i Alken nu er blevet tændt. Det var en gave fra Foreningen til Fremme af Biodiversitet til Alken Borger- og Aktivitetsforening, også kaldet ABAF. (Foto: Peter Abildgaard)
… at Jamie og Camilla Lincoln Andersens ny lille fyr, som også er Elias lillebror, har fået navnet Eivind.

… at beboer og musiker på Mossø Bakke Andreas Ohrt Møller altså også spiller med i bandet Kiosk, hvis seneste optræden her på alken.dk er blevet omtalt, som om kun Rasmus Hvelplund Kristiansen og Maj Ørskov fra Bjedstrup er det lokale islæt. Andreas på Bakken må ikke forveksles med Sifs mand, som også hedder Andreas Ohrt, men også Skovsen.

… at keramiker Sverre Tveito Holmen og væver Anne Mette Larsen holder åbent på Klosterfælled søndagene 30. november og 7. december kl. 11-17.

… at november blev langt mere tør end den våde oktober. Bare 27 mm nedbør faldt der lokalt i løbet af måneden mod 122,5 mm i oktober. På landsplan var gennemsnittet og på 47,1 mm, så vi slap billigt. I den tid, DMI har registreret nedbør på lokalt plan, skal vi tilbage til 2011 for lokalt at finde en november med endnu mindre nedbør, nemlig 19,9 mm. November blev også en af de tre tørreste måneder i 2025 og bragte det lokale november-gennemsnit siden 2011 ned på 55,2 mm.

… at Mossøs vandstand i løbet af november først hævede sig syv cm og siden har sænket sig omkring 19 cm til en forholdsvis lav vandstand efter november-forhold, nemlig 22,58.

You are currently viewing … har du forresten hørt …