Hvis krisen rammer – første skridt til beredskabsplan

Under det årlige fællesmøde for bestyrelserne i Alkens tre største foreninger stod Marlies Warming og Hans Horn i år for en workshop om “Hvis krisen rammer”. Bestyrelsesmedlemmerne blandede sig i grupper og drøftede, hvordan vores forberedelser kunne se ud – og hvordan vi kan hjælpe hinanden, hvis der fx. kommer strømafbrydelse i tre døgn, vandværket lukker og mobilnettet svigter. Se i referatet om de foreløbige ideer og forslag – om alt muligt fra gasflasker, generator og lokale kilder til vandforsyning. Bestyrelserne udpeger hver én til en beredskabsgruppe , der skal være åben for flere interesserede, der altså er velkomne til at henvende sig til et medlem af en af bestyrelserne.

You are currently viewing Hvis krisen rammer – første skridt til beredskabsplan