… har du forresten hørt …

… at Eric Ballowitz fangede nogle af de seneste – og farvemæssigt imponerende – nordlys over Alken i de januardage, hvor vejrforholdene var ideelle til den slags. De firkantede klodser i horisonten er Kildegårdens halmballer. (Foto: Eric Ballowitz)

… at Inge Zakariasen netop er fyldt 85 – stort tillykke! Inge, der er tidligere dagplejemor, og Arnth Jørgensen, der i dag er på plejehjem, flyttede ind i Hjørnebo i Alken City i 1982.

… at Vagn Kristensen kan melde om et meget positivt intromøde til bageriet i Købmanden i Alken. Fire deltog og heraf er de tre klar nu og én vil afvente. Der var ønske om at bage rugbrød, gærdejsprodukter og kage. De er lovet sidemandsoplæring af de etablerede bagere og at blive holdt i hånden i starten på egen hånd. Yderligere to er interesseret i intro, men var forhindret onsdag aften. 

… at Sanne Dudoret har en særmelding til halvdelen af befolkningen i Alken og omegn. Den legendariske kvindefest foregår i år lørdag 7. marts.

… hvis ellers ikke frosten er gået alt for langt ned i jorden, starter Museum Skanderborg med en forundersøgelse på Enggaardens jord mandag 26. januar. Det oplyser museumsinspektør Ejvind Hertz. Læs Fund af flint i forberedende forundersøgelse

You are currently viewing … har du forresten hørt …