Dansevenlig latinomusik: Cumbian Colors på Mejeriet

Så skal der kryds i kalenderen! Lørdag 11. april spiller Cumbian Colors på Alken Mejeri. Det er tredje udgave af samarbejdet mellem ABAF og Skanderborg Jazzklub, og Jazzklubben skriver følgende på sin hjemmeside:
Når Cumbian Colors går på scenen, er der garanti for varme rytmer, sved på panden og smittende danselyst! Bandet er inspireret af den hotte latinomusik, og det kommer til udtryk i deres egne originale kompositioner i den uimodståelige og meget dansevenlige cumbia-stil.
Med rødder i Colombia, Chile og Danmark har Cumbian Colors skabt en unik lyd, der både føles autentisk og fornyende. Klarinet og sax smelter sammen med varme vokaler, pulserende percussion, bas og guitar og et fjerlet touch af jazz – alt sammen båret frem af ikke mindre end tre percussionister, der holder rytmen stram og feststemningen høj. Seneste album; Todos Al Baile, udkom i december 2024 og kan høres på alle digitale platforme. Bandet er i oktober 2025 netop gået i gang med indspilningerne til deres næste album.
Cumbian Colors’ liveoptræden er en oplevelse, hvor publikum bliver ført direkte ind i en sydende musikalsk verden. Deres koncerter er intense, farverige og fyldt med liv – og man kan umuligt gå derfra uden mindst et smil på læben og en stærk lyst til at høre mere.
Cumbian Colors blev nomineret til Danish Music Awards Roots som Årets Nye Navn 2022.

Medvirkende:

  • Oscar Jesús Polo – Percussion, kor
  • Michael Miño – Vokal, bas
  • Cristian Alejandro Jara – Leadvokal, guitar
  • Tine Vitkov – Klarinet, saxofon, kor
  • Yannik Vikingo Hartig – Trommer, timbales
  • Peter Valdés Ehler – Percussion
You are currently viewing Dansevenlig latinomusik: Cumbian Colors på Mejeriet