… har du forresten hørt …

… at Nikolaj Grakjær nu er tømrersvend. Han skriver: De sidste 4-5 år har jeg, som lærling hos Henrik Grønborg Tømrer og Entreprenør ApS, bygget hos mange af jer i Alken og omegn. Gode, varierende og spændende projekter for en tømrerlærling. I går, fredag, fik jeg bygget mit svendestykke færdigt og på kommende fredag kan jeg kalde mig tømrersvend (forhåbentlig). Derfor vil Henrik og jeg holde Svendegilde på Kildegården, Alkenvej 45, hos Henrik og Ella, lørdag 28. marts fra kl. 9.30-12.30. Til det vil vi gerne byde vores lokale venner velkommen til at komme forbi i løbet af formiddagen og fejre dagen med os. Der vil være kaffe og kage, øl og pølse, sømblok og bål – en hyggelig uformel dag på værkstedet.

… at Frank Larsen, Alken Westend, nu går på efterløn. Om hvad han så skal i sit nye liv skriver han til alken.dk: Mere tid med Fruen og de nære relationer og så se hvad verden bringer…
… at Thomas Due Nielsen, Søbjergvej, stiller op for Alternativet til folketingsvalget på tirsdag. Læs hans præsentation og opstillingsgrundlag.
… at de første to tyrekalve, født på Kildegården, nu er slagtet. De er økologiske, af racen Hereford og udelukkende græsfodrede. De har gjort det godt, bidraget til biodiversiteten og haft et fint liv, skriver Ella Jørgensen, som stadig har en del kilo hakket kød – helst i portioner på 5 kg. til salg for 140 kr. pr. kg. Kødet kan hentes fredag 27. marts kl. ca. 17 på Alkenvej 45. Er du interesseret, så skriv en besked på 22597206 eller på Messenger.

… at kasserne med Voel-is hos Købmanden skal tømmes i anledning af foråret, skriver Karin Fosdal. Så nu koster de alle 15 kr.

You are currently viewing … har du forresten hørt …
Nikolaj - og det er ikke hans egen hånd. (Foto: Iben Vind Abildtrup)