Gulv og loft i bageriet er nu tip-top i stand

Bageriet har gennemgået omfattende rengøring, og gulve og lofter er spartlet, repareret og nymalet. Så fra mandag er vi igen klar i bagergruppen til at levere bagværk til byen, skriver Jan Günther Hansen. Vi har i øvrigt brug for nye hænder, hvis ikke antallet af “tomme bagedage” skal øges. Rutinerede kræfter har efter lang og tro bagertjans valgt at pausere og omprioritere kræfterne. Man er velkommen til at forsøge sig med lidt testbagning uden salg, hvis man vil prøve at få fornemmelsen af maskiner, ovne og råvarer. Grib fat i en af bagerne, der kan vise dig tilrette.
(Foto af Anne Agger i gang med gulvet: Vagn Kristensen)

You are currently viewing Gulv og loft i bageriet er nu tip-top i stand