Flere Alken-beboere og i det hele taget trafikanter på Alkenvej har bemærket, at der for tiden ofte er ret lange perioder med bommene nede ved overskæringen. Nogle gange så lange, at børn bliver så utålmodige, at de fristes til at smutte over, selv om bommene stadig er nede. Lokofører Thomas “Tog” Tjørnehøj giver gerne en – som sædvanlig grundig – forklaring på fænomenet:
Jeg vil forsøge med en forklaring, som muligvis bliver lidt vel teknisk. Det gamle signalsystem – hvor der langs sporet ved bommene stod et signal med enten fast gult eller blinkende hvidt lys – havde i sporet en “kontakt”, som toget skulle sætte bommene i gang med. Da afstanden altid var den samme, ville et langsomtkørende tog derfor betyde at bommene var længere nede, end hvis toget nærmede sig med normal hastighed. Men eftersom stort set alle tog altid kørte med stort set samme hastighed, oplevede vi stort set aldrig nogen mærkbar forskel i ventetiden.
Det nye og nuværende signalsystem – det med de blå skilte med gule pile – er ikke så simpelt skruet sammen. Så langtfra! Der er ikke længere “kontakter” i sporet – togenes position detekteres ved hjælp af en kombination af en mobiltelefonlignende forbindelse (den nye mast er en udløber heraf) og “følere”, som er monteret på skinnerne og ikke har nogen specifik bom-relateret funktion. Den tid, der skal gå fra bommene går ned, til toget passerer vejen, beregnes af en computer (eller sandsynligvis nok flere), og tiden kan derfor givetvis være lidt forskellig fra gang til gang. For computerne kender også togets hastighed.
Dertil kommer at det nye – nuværende – signalsystem i langt de fleste tilfælde opererer med et sikkerhedsniveau som tangerer hysteri, sammenlignet med det tidligere. Dét er givetvis årsagen til at ventetiden ved bommene er blevet længere. Systemet beregner nemlig ikke sikkerhedsrisikoen ved at ventende personer ved bommene bliver utålmodige og smutter over. Et andet og meget synligt eksempel: du har muligvis lagt mærke til, at togene ikke længere kører helt hen til rulletrapperne på Århus Hovedbanegård. Det nye signalsystem stoler nemlig sjældent på menneskelig dømmekraft og ansvarsbevidsthed. Så selv om det mig bekendt aldrig nogensinde er sket at et tog er kørt for langt i de snart 100 år, banegården har eksisteret, bliver togene nu – med sikkerhed som eneste begrundelse – automatisk trukket så langt ned i fart, at de er nødt til at standse ca. 30 meter for tidligt. Hvor det gamle signalsystem så at sige gik med både livrem og seler, er det nye desuden iført redningsvest, airbag, sikkerhedssele, hjelm, gasmaske og faldskærm. Selvfølgelig er sikkerhed godt, men en gang imellem virker det altså som om man vil optimere det optimale. Tog er i forvejen et uovertruffent sikkert transportmiddel, så hvis man endelig vil gøre en indsats for trafiksikkerhed, var det værd at overveje om ikke man kunne få mere sikkerhed for de samme penge på andre måder. Jeg skal i den forbindelse taktfuldt undlade at reflektere over, at der gennemsnitligt omtrent én gang hver eneste uge sker en ulykke med en lastbil på motorvejen…
“GåKold” bliver beskyldt for meget – men i dette tilfælde kan jeg ikke understrege kraftigt nok, at selskabet er fuldstændig uden skyld. Selskabet har lige så lidt indflydelse på bommene som rutebilerne har på lyskrydsene. Det daglige ansvar er først og fremmest Banedanmarks, og overordnet er det Trafikstyrelsens og Transportministeriets. For det er ikke Banedanmarks beslutning, at det blev lige dét signalsystem, og at det fungerer på dén måde. Eller ikke gør…
Og apropos: 18. juli 2022, da det nye signalsystem netop var taget i brug, var Banedanmark så venlig at holde “åbent hus” i et lille, nyt betonskur, der var opført i samme forbindelse. Flere Alken-beboere, deriblandt mig selv, lagde vejen forbi og kiggede interesseret indenfor til den nye teknik: hundredevis af lysende og blinkende grønne lysdioder, lystavler og mærkater med uforståeligt kodesprog, under den sorte “bænk” en nødstrømsforsyning i form af et arsenal af batterier… men da døren ud på aftenen fortsat stod åben, og der fortsat intet Banedanmark-personale sås i nærheden, mente jeg det måtte være på sin plads at spørge fjernstyringscentralen i Silkeborg om ikke det snart var på tide at lukke for idag. Men fjernstyringscentralen hørte jo til det gamle signalanlæg, så den var nedlagt, og telefonnummeret var dødt! Herefter gik der ganske lang tid med først at finde et nummer til “afløseren”; trafikkontrolcentret i Fredericia, beliggende lige vest for banegården og kaldet WC-rullen, eftersom bygningen er fuldstændig cylinderformet – og dernæst at få en medarbejder til at forstå situationen og sende en stafet med en nøgle til Alken.
Siden har jeg ikke set skurets dør være åben, uden at en af Banedanmarks medarbejdere (eller en underentreprenør) var inde i skuret, eller i umiddelbar nærhed af det!
(Fotos: Thomas Tjørnehøj)
