De endelige DNA-analyser af skeletterne fra de 2.000 år gamle krigerofringer i Alken Enge er endnu ikke afsluttede, men i det seneste nummer af det arkæologiske magasin Skalk afsløres en smule af de foreløbige resultater, bl.a. har der ikke vist sig noget slægtskab mellem de analyserede krigere. Desuden skiller DNA-materialet sig ud fra, hvad man ellers har af menneskeligt DNA fra jernalderen i Danmark og vores nabolande. Der er bare ikke mange DNA-analyserede jernalderknogler endnu fra det område, så derfor er spørgsmålet, om krigerne i Alken Enge var udefrakommende angribere eller forsvarende forfædre herfra, fortsat uafklaret. Skalk rummer fem artikler med overskrifterne “Tiden før ofringen i Alken Enge”, “Fra Vædebro til Alken Enge”, “De døde fra mosen”, “Alken Enges gådefulde puslespil” og “Det forladte landskab”, og er skrevet af de involverede arkæologer og forskere fra Museum Skanderborg, Moesgaard og Aarhus Universitet. Det slås endnu en gang fast, at vi her hos os har at gøre med Nordeuropas væsentligste og mest omfattende knoglefund fra jernalderen, så der er tale om en veritabel DNA-bank. Der er fundet knoglerester fra de første 84 individer – overvejende mænd og drenge – så ganget op med hele engarealet ligger der måske skeletdele fra 1.000 krigere. Bevaringsforholdene for skeletdelene har på den ene side været optimale i de våde moselag, på den anden side er de under hastig nedbrydning. Af den sidste artikel fremgår, at der under den fortsatte dræning af Alken Enge forsvinder 1-2 cm. tørv årligt, så store dele af knogleresterne risikerer at gå til. Som det afsluttende noteres: “Planerne om et såkaldt vådlægningsprojekt er dog langsomt, også for langsomt, ved at tage form.”
Magasinet kan købes for 50 kr.
Se også alken.dk’s dækning af udgravninger og forskning fra 2009-2021. For senere artikler: Brug søgefunktionen.