Min første dansksprogede single “Kommer Snart” udkommer 1. maj, skriver Nanna Bech fra Enggården. I 2026 udgiver jeg en single om måneden, som opløb til efterårets album “Glemte Sange”, indspillet hos Søren Bigum. Et konceptuelt album, hvor hver sang tager tekstlig inspiration fra en gammel folkevise.
“Kommer Snart” er inspireret af folkevisen “Karen fra Dansen” – Karen gider ikke hjem til sin røvkedelige, syge mand, hun skal bare lige danse lidt. Jeg har helt sikkert lidt Karen-vibe i mig. Min kæreste er skøn, men ret glad for sin sofa og Netflix – og han får nogle ufortjente tæsk i min klubbede indie-pop-version af den gamle folkevise.
Musikvideoen giver et indblik i clashet mellem det traditionelle og nutidens natteliv, hvor jeg bærer høstpigedragten fra Fanø og besøger de ikoniske barer Under Masken og Den Sidste i Aarhus. Dele af musikvideoen er også optaget i Ry og på Boesvej.
Link til musikvideo
Link til pre-save

