… at tidligere Alken-borger Thorbjørn Kaas sammen med sin Amanda har fået en lille pige. Han skriver: Hun blev født 02:12 fredag morgen (21. august), 4210 g, 55 cm og 11 dage over terminsdatoen. Hun glæder sig til at møde alle søde Alkenboere ved lejlighed og ser sådan her ud
… at solcellemødet, hvor klimakoordinator Susanne Skaarup og en repræsentant fra solcellefirmaet Solarsim kommer til Alken Mejeri, bliver torsdag 24. september kl. 19.15-20.45, oplyser Estrid Bek, der anbefaler alle at forsøge at at beregne hjemmefra – ud fra kommunens beregner – så der er mere tid til spørgsmål. Man melder sig til her.
… at pizzaholdet først er klar til ny pizzafredag 30. oktober. Det meddeler Torben Nielsen.
… at Benjamin Hoff Skovgaard og Louise Thygesen holder bryllupsfest lørdag 29. august på Alkenvej 71. Tillykke!
… at Emma Markvad Kyndesen har fået nyt job – som administrativ koordinator på Den Kreative Skole i Aarhus. Tillykke!
… at 24. august – i år er det mandag – er det Bartholomæi Dag, og efter østjysk folketro skulle malurt skæres på den dag. Man skar det småt, satte det på brændevin og drak det fastende mod trangbrystethed og mavesygdomme.
… har du forresten hørt …
