Ingen skal dø alene

Foreningen Nærvær med Døden arrangerer foredraget ”Ingen skal dø alene”. Ensomhed, død og omsorg i vågetjenesten i Danmark. Her vil Lone Lone Grøn og Laura Skifter Andersen fra VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) fortælle om vågegrupper, skriver Jenny Nielsen Husted.
Lone, der tidligere har boet i Alken, og Laura kommer til Alken Mejeri for at fortælle om et etnografisk feltarbejde udført blandt vågegrupper i Danmark. Projektet har undersøgt, hvad der får mennesker til at sidde ved fremmedes dødsseng i en tid hvor sund, aktiv og succesfuld aldring er de mest fremherskende idealer. De vil tage udgangspunkt i tre temaer: ’Ingen skal dø alene’, ’Samvær med døden’ og ’En særlig form for omsorg’ og invitere til fælles debat og refleksion om dødens plads i vores samtid – og i vore egne liv. Arrangementet foregår på Alken Mejeri mandag 17. april kl. 19, og koster 50 kr. inkl. kaffe/the.