Bille, Birk og deres mor og far i Svinget

Fællesspisningen på Mejeriet rummer præsentationer af nytilflyttere, der spiser gratis første gang, hvis altså der er nogen. Og det var denne gang. På Boesvej 6 er tilflyttet Mia Aaboe Jørgensen og Søren Emil Nørr, der sammen har Bille Emil på 3,5 år og Birk Emil på to år, skriver Mia.

-Vi er flyttet til Svinget fra København hvor vi begge har boet i 12 år. Søren er opvokset på Fyn og Mia i Jylland. Vi mødte hinanden på biologistudiet og Mia har nu fået job i Aarhus som forsker i cancer immunterapi og Søren er ved at færdiggøre sin PhD i neurobiologi. 

Vi har glædet os meget til af flytte til området og blive en del af fællesskabet. 

Kærlig hilsen Bille, Birk, Søren og Mia.

Velkommen til!

(Foto: Asta Husted)

You are currently viewing Bille, Birk og deres mor og far i Svinget