Af Martine Amalie Krogh, dagbladet Information. Bragt med tilladelse fra Information.
Foto: Helene Hennings.

Hun rejste til Danmark for at blive en del af kvindebevægelsen i 1970’erne. Her fyldte norske Ingrid Robak sit og alle andres liv med musik og sang til det sidste.

Da Ingrid Robak var et par år gammel, lavede hendes forældre en regel om, at hun først måtte gå alene ud i naturen, når hun kunne sige sit eget navn og huske deres adresse, så de var sikre på, hun kom hjem igen.

Når hun først var på eventyr, så hun sig ikke tilbage.

Ingrid Robak blev født i det nordligste Norge, i den lille by Vadsø tæt ved den russiske grænse. Hun kom til verden en stormende nat, hvor strømmen på hospitalet var gået, så familien måtte holde stearinlys frem for at se det lille spædbarn.

Som barn elskede hun at tage på vandreture i fjeldene, stå på ski om vinteren og ride på sin hest. Ingrid Robak fulgte aldrig stierne. Hun gik efter de bakketoppe, hun ville klatre op på, og de fjorde, hun ville bade i.

Hun holdt af sine forældre og sine fire søskende, men forholdet til familien var altid distanceret og aldrig helt så tæt, som hun ønskede sig. Der var noget med hende og den norske mentalitet. Norge var smukt, men det var også for konservativt, syntes hun.

Og da Ingrid Robak som ung blev en del af kvindebevægelsen, kom det hende for øre, at kvindekampen var meget stærkere og større i Danmark. Så i 1979 tog hun afsted på eventyr og så sig ikke tilbage.

Fra fjeldet til Femø

Gennem sine 20’ere gik Ingrid Robak på flere forskellige kvindehøjskoler. Hun tog på Femø-lejren og blev en del af et venstreorienteret, feministisk og lesbisk miljø.

På et tidspunkt forelskede hun sig i en tysk kvinde, som hun besøgte i Berlin. Her viste det sig, at kvinden var del af byens hårde BZ-miljø, men det skræmte ikke Ingrid Robak. Hun blev hængende et par måneder.

I slutningen af 1980’erne kom hun ind på musikkonservatoriet i Aarhus.

Musikken havde været en del af hendes liv, siden hun som barn spillede firehændigt klaver med sin far, og han lærte hende om den norske komponist Edvard Grieg. Efter konservatoriet blev det musikken, hun levede af.

Ingrid Robak underviste i klaver, var korleder og spillede blandt andet i et balleband for at tjene lidt ekstra. Det var her, hun mødte Niels, der siden blev far til hendes to sønner, Aksel og Thorbjørn.

Ingrid Robak

• Født 7. januar 1959.
• Musiker og musiklærer.
• Død den 3. oktober 2023.
• Efterlader sig mand, to sønner, to bonussønner og en bonusdatter.

Et liv med musik

Arbejdet som korleder var på mange måder Ingrid Robaks livsværk.

Om det var koret for KOL-patienter, der skulle have styrket lungerne, aftenskolekoret, det lokale kor i hendes by, Alken, eller Skanderborg Mandskor, hvor hun blev gjort til æresmedlem.

For hende var kor og sammenspil den perfekte blanding af fællesskab, et næsten meditativt rum og masser af leg. 

Ingrid Robak var nemlig et legende menneske. Når det regnede, kunne hun finde på at smide alt tøjet og løbe nøgen rundt i haven for at mærke dråberne på sin krop.

Hun tog blomster i håret, klædte sig i farverigt tøj på og malede sine vægge grønne, røde og blå.

Selv efter hun flyttede til Danmark, forspildte hun aldrig en chance for at bestige en høj bakke eller hoppe i vandet, når muligheden bød sig. Livet igennem fortsatte hun også med at tage på skiture til Norge hvert eneste år, ligesom hun vendte tilbage til Femø-lejren igen og igen indtil få år før sin død.

Efter ti års ægteskab blev Ingrid Robak skilt fra Niels, men få år efter mødte hun Mogens. Han faldt for hendes rummelighed, hendes galgenhumor og fandenivoldskhed. Der var højt til loftet med Ingrid Robak.

De to flyttede sammen med hver deres tilsammen fem børn fra tidligere ægteskab, som alle spillede musik. Ingrid Robak havde sine instrumenter på førstesalen og indrettede et øvelokale til de unge i kælderen. Det var hjem med masser lyd på – præcis som hun kunne lide det.

Ikke bange

I den lille by Alken, hvor de boede, kendte alle hinanden. Her var fællesmiddage, fester, et lokalt ejet forsamlingshus og en frivillig købmand.

Ingrid Robak underviste de lokale børn i musik og spillede op til fællessang, når der var arrangementer. Og da coronaen brød ud, tog hun frivillige vagter i den lokale købmand, så de, der ikke turde, kunne blive hjemme i sikkerhed.

I 2022 fik Ingrid Robak konstateret en ondartet tumor i hjernen. Men selv da hun var svækket af sygdom, legede hun med tanken om at prøve faldskærmsudspring. Og da lægerne sagde, at der ikke var mere at gøre, sagde hun:

»Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er sorgfuld.«

Dagen efter Ingrid Robaks død samledes knap 100 mennesker i hendes hus for at synge hende ud i fællesskab, mens sønnerne spillede til.