Usædvanlige guld- og sølvfund ved Boes

I vinters fandt to amatør-arkæologer ved Boes en såkaldt guldberlok, som kendes fra de første århundreder e.Kr. i romersk jernalder. Et helt usædvanligt fund, der er meget langt imellem. Berlokken – se billedet – var ganske hel og uskadt efter ca. 2000 år i jorden. Men ikke nok med det, dele af en fod til et sølvbæger dukkede også op. Tydeligvis er der tale om dele af en fod til et romersk importstykke med stor sandsynlighed et romersk pragtsølvbæger.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Museum Skanderborg, som siden de første fund har gravet videre, undersøgt, studeret – og holdt så meget, de kunne, på hemmeligheden.
Museets udgravninger på stedet førte til fund af 16 jordfæstegrave og tre urnebegravelser af mere sædvanlig karakter.

Foden til sølvbæger med den fine udsmykning. 5 cm i diameter. Foto: Allan Faurskov/Museum Skanderborg.

Som en del andet er guldberlokker efterligninger af højstatus-pragtting, som man anvendte syd på i Romerriget. I Sydskandinavien blev guldberlokkerne udført af de dygtigste guldsmede i sin helt egen stil, som hule guldbliksmykker med en maksimal længde på 4 cm og gerne i et pæreliggende udtryk. Øverst er der en øsken og under denne i toppen af smykket er der en åbning til hulrummet. De er ofte besmykket med mange små guldkugler i sirlige mønstre i det vi kalder filigranteknik. Det vides, at de romerske forbilleder for udformningen af guldberlokker blev anvendt som en slags beholder til duftholdige olier. Enkelte er fundet i sammenhæng med guldperler og glasperler, og berlokker har sandsynligvis været båret i en snor om halsen.

Udover den første fod til et sølvfod dukkede yderligere en fragmenteret fod op. Så stod arkæologerne med fødderne til to sølvbægre og hundredvis af smeltet sølv i dråber. Det har sikkert haft en mening i en mulig ofringssammenhæng, men desværre for arkæologerne, der hellere ville have haft to hele importerede sølvbægre, var de to pragtbægre splittet ad og blevet smeltet til dråber. Men ofringsværdien har sikkert haft samme betydning som havde det været to hele sølvbægre. Desuden indeholdt fundet også dele af en pragt-sølvfibel med guldindlægninger og en fingerring i sølv. 
De to unge findere Magnus Vad og Jesper Frandsen har kun gået med metaldetektor i forholdsvis kort tid. I løbet af 2023 fik de lov til at gå på markerne ved Boes, og snart var der bid.
Læs meget mere om fundene – som fandt sted på Karl Ole Jokumsens og Bente Andersens marker mellem Højlund og Boes.

You are currently viewing Usædvanlige guld- og sølvfund ved Boes