To gange Yin yoga på Mejeriet ved Eva Michaelsen

To fredage: 8. november og 6. december kl. 16.30 til 18.15. Hvil dig i form med yin yoga. En god start på weekenden. Yin yoga er for alle og den mest enkle yogaform, der findes. Det handler om at hvile/slappe af i de forskellige liggende eller siddende stræk i ca. 3 – 5 min. og lade tyngdekraften gøre arbejdet. Ingen præstation eller performance, men derimod væren og sansning ind i det, der sker. Yin yoga smidiggør musklerne, gør stive led bevægelige og beroliger et rastløst sind. Man kommer i dybden i bindevævet, påvirker meridianbanerne og forløser blokeret energi.
Alle er velkomne, både begyndere og let øvede.
Medbring: yogamåtte, gerne yogapølle hvis du har ellers en stor pude, evt. yogablokke og et tæppe. Da det er en stillestående/liggende yogaform, skal du huske varm påklædning.
Tilmelding på mail til: eva@movimento.dk eller på sms: 27 14 21 65
Pris: Donation. Du giver, hvad du synes. Et ABAF arrangement.

You are currently viewing To gange Yin yoga på Mejeriet ved Eva Michaelsen