Fundraising, fredagsbar, hygge

Kom til Fundraising, Fredagsbar og hygge i salen på Bjedstrup Skole fredag 11. november fra kl. 15, til folk går hjem, skriver Flemming S. Møller fra Dover GF. Arrangementet er lavet for at skabe opmærksomhed om og indsamle penge til ny Multibane ved Bjedstrup Skole, til glæde og gavn for både skolen og Dover GF. Der vil være salg af øl, vand, kaffe, kage mv. Ligesom der vil være en ”tumlebane” til børnene. Mød op og støt den gode sag. Har du ikke mulighed for at deltage, er det muligt at støtte projektet via en donation på Mobilepay til 765641 (Dover GF).