Hvem bor i byens huse?

Vi synes det kunne være en god ide, ja en rigtig rar ide, hvis der på Mejeriet lå en fotobog med et opslag for hver husstand i byen: et foto af husets beboere ude foran deres hoveddør. Navne og adresse. Så kan man bladre sig op og ned ad Alkenvej eller Emborgvej osv, og se hvor ens landsbyfæller og legekammerater bor. 
Det vil være en aldeles frivillig sag at deltage, og vi forestiller os at det kan gro ligeså stille frem. Ved fællesspisninger kan bogen eventuelt vises frem til inspiration og måske nye ’tilmeldinger’.
Finn vil gerne koordinere og fotografere. Hvordan fotograferingen kommer til at foregå rent praktisk vil afhænge af hvordan folk viser interesse. Borgerforeningen har tilkendegivet at de vil støtte med udgifter til print og fotobog.

Hvis I har lyst til at være med, så kontakt Finn L. Hansen der bor på Emborgvej 106A. Helst på email som er: finnlh@hotmail.com – ellers telefon: 2855 1055. Tove Nyholm kan også kontaktes. Alkenvej 48. E-mail: tove.e.nyholm@gmail.com – Telefon: 5190 3349.

De bedste hilsner fra Finn og Tove