De gennemgående tog har sat farten ned, bemærker flere beboere langs banen gennem Alken. Hvorfor, og er det permanent?
Jan Andresen på Sandvejen har endda gjort sig den ulejlighed, at han har skrevet til det private selskab, Arriva, som p.t. driver trafikken. Han har rost dem.
Redaktionen har bedt om svaret på disse to spørgsmål. De takker for roserne, men må henvise til statens selskab, Banedanmark, som har ansvaret for skinnerne.
Svaret er, at der er tale om en midlertidig hastighedsnedsættelse, fordi sporet står til at skulle finjusteres. Dette forventes at blive udført frem til slutningen af april. Og det indretter Arriva sig selvfølgelig efter.
Sådan. Redaktionen har begge steder understreget, at vi i Alken værdsætter togforbindelsen uanset hastigheden.