Workshop for kvindestemmer

Hjertelig velkommen til workshop i skoven for kvindestemmer! Har du lyst til at synge og slippe stemmen fri – i skoven ved aftenskumring? Fredag 12. maj kl. 18.30 – 21.30 afholdes stemmeworkshoppen: ”Slip stemmen fri – i skoven” m. sanger og sangskriver Lise Dres.

Workshoppen henvender sig til dig, som har lyst til at synge og undersøge stemmens kraft og klang i samspil med naturen. 

Alle er velkomne – måske er sang en helt naturlig del af dit liv – det kan også være et ønske om at overvinde ”at turde synge for andre” eller måske længes du efter at lytte til din egen stemme! Vi mødes denne smukke forårsaften og synger indtil solen går ned kl. 21.20. Vi skal synge for hinanden – både i skoven og ved søen. Vi skal lytte til den musik der opstår i samspil med naturen og skabe fælles stemmecollager. 

MEDBRING: En sang du kan uden ad, tøj der passer til vejret (også i tilfælde af regn), evt. et varmt tæppe. Vi kommer til at side og ligge på jorden. Du er meget velkommen til at medbringe kolde eller varme drikke:-) 

Vi arbejder som en samlet gruppe, hvor alle får mulighed for at synge sin sang. Deltagelse i workshoppen kræver ingen forudsætninger.

Sted: Nær Alken/Mossø. Nærmere info følger efter tilmelding. Pris: 350,- Betales på MobilePay (26232040) ved tilmelding. Pengene refunderes ikke ved afbud, med mindre holdet er fyldt op og en anden har mulighed for at overtage pladsen! Tilmelding på lisedres@hotmail.com eller PB. Din plads er først bekræftet ved gennemført betaling, eller anden aftale. Jeg glæder mig til at høre jeres stemmer.

Kærlig Hilsen Lise 🌄

Obs. Kurset gennemførers ved min. 6 tilmeldinger!

LISE DRES er sanger, komponist og digter – bosat på Djursland. Uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium og har udgivet tre album, en digtsamling og en poetisk lydrejse.

You are currently viewing Workshop for kvindestemmer